Service
Uheldet er altid ude, når det er mest ubelejligt. Vi lægger stor vægt på at yde vores kunder den bedste service og kan med udgangspunkt i vores domicil i Middelfart tilbyde vores kunder service og reparation af alle de produkter, som vi markedsfører.
Vi tilbyder kundetilpassede serviceaftaler, således at det altid vil være kundens behov der afgør vores serviceydelser. I projekteringsfasen er vi til rådighed med råd og vejledning i den optimale anvendelse af de forskellige produkter som vi markedsfører. Vi kan tilbyde service som lønarbejde eller i form af servicekontrakter, og vi udarbejder gerne et tilbud baseret på jeres ønsker og vores erfaringer.
Uddannelse og certificering af montører klarer vi i forbindelse med arbejdets udførelse. Vi har en mand på pladsen, der instruerer folkene og sikrer sig at arbejdet lever op til kravene. Opstår der under arbejdsforløbet problemer, der kræver vores hjælp, kommer vi med det samme.
Vi betragter først ordren som afviklet, når kunden er tilfreds, og vi tror, at det er en af grundene til, at de fleste handler mere end én gang hos os.
Regelmæssig service og rettidig reparation er den bedste måde at sikre sig, at udstyret altid fungerer sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Regelmæssig service vil ofte være billigere end reparation ved nedbrud.